
Lindstrøm med sjælden start: Napoli blev kørt over af midterhold
Jesper Lindstrøm formåede ikke at spille en afgørende rolle, da Napoli tirsdag aften tog imod Frosinone i Coppa Italia.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Jesper Lindstrøm var langt om længe foretrukket i startopstillingen for Napoli.
Desværre for danskeren blev tirsdagens opgør mod Frosinone ingen succesoplevelse, da Napoli måtte se sig slået 0-4 på hjemmebane.
Det betyder, at Napoli er ude af den italienske pokalturnering med et brag.
Der har været langt mellem snapsene for Lindstrøm, efter han skiftede til Napoli.

Frosinone kan se frem til at møde vinderen af opgøret mellem Juventus og Salernitana.