
Inden lodtrækningen: Barcas fans håber på at møde FCK
Når der mandag trækkes lod til knockoutfasens første runde i Champions League, så håber man i Barcelona at se F.C. København blive trukket som den kommende modstander.

Inden længe går det løs.
Således bliver der mandag klokken 12.00 trukket lod til Champions Leagues første knockoutrunde.
Her er F.C. København blandt andre at finde i bowlen. Noget, som man har også har noteret sig i FC Barcelona.
Den catalanske storklub har således lavet et overblik over, hvem man kan blive matchet op imod, når lodtrækningen finder sted.
I og med Barca vandt sin gruppe – og FCK blev to’er – indeholder overblikket altså også en kort tekst om den danske klub.
– Lige nu den højest rangerede klub i hele Skandinavien, F.C. København sluttede overraskende over Galatasaray og Manchester United for at komme videre til knockoutfasen i denne turnering for anden gang.
– Barca har kun mødt dem én gang tidligere. Det var tilbage i 2010-11 i gruppespillet.
– Ifølge vores undersøgelse, er danskerne det hold som Culers (Barcelonas fans, red.) håber mest på at Barca skal møde, skriver FC Barcelona på klubbens hjemmeside.

Foruden FCK kan Barca også trække PSV Eindhoven, Inter Milan, RB Leipzig, Napoli, Lazio og Paris Saint-Germain.
F.C. København kan foruden Barca trække Arsenal, Real Madrid, Real Sociedad, Atlético Madrid, Dortmund, Manchester City.
FCK-cheftræner Jacob Neestrup har tidligere givet udtryk for, at han helst vil møde et hold som Barca. Det kan du læse mere om nedenfor.
