LaLiga

Ancelotti efter skade: Afviser ikke januarindkøb

David Alaba rev søndag aften sit korsbånd over, hvilket har fået Carlo Ancelotti og Real Madrid til at kigge på muligheden for at hente en ny spiller ind til januar.

Carlo Ancelotti nærmer sig kontraktforlængelse med Real Madrid
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix.

Real Madrid er hårdt ramt på skadesfronten i denne sæson, hvor profilerne Thibaut Courtois og Eder Militao begge er ude med korsbåndsskader.

Søndag aften fortsatte kongeklubbens uheld så, da David Alaba i 4-1 sejren over Villarreal også måtte udgå med en skade.

Skaden viste sig efterfølgende at være endnu en korsbåndsskade, hvilket bringer det op på tre korsbåndsskader i denne sæson for madrilenerne.

Dårligt nyt for Real Madrid: Profil har revet korsbåndet over

Real Madrid er dermed hårdt ramt i deres centrale forsvar, hvor de nu må undvære både Militao og Alaba det næste lange stykke tid.

Derfor kunne klubbens cheftræner, Carlo Ancelotti, heller ikke afvise efter søndagens opgør, at klubben skal ud og finde en erstatning til januar.

– Vi vil i de kommende dage se, om vi kan købe én i januar, siger Carlo Ancelotti på pressemødet efter 4-1 sejren over Villarreal.

Udover Eder Militao og Thibaut Courtois måtte Ancelotti og Real Madrid også undvære spillere som Vinicius Jr., Dani Carvajal og Eduardo Camavinga til søndagens opgør grundet skader.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P