Forsberg efter ni år i Leipzig: Mine drømme er gået i opfyldelse
Lørdag aften blev det offentliggjort, at Emil Forsberg skifter tril New York Red Bulls i MLS, og det markerer samtidig enden for ni år i Leipzig for svenskeren. Og det har været ni store år.
Forsberg kom til Leipzig i 2015, men 324 kampe senere er det slut.
Emil Forsberg stopper i RB Leipzig, når 2023 bliver til 2024. Fremover hedder klubben New York Red Bulls i amerikanske MLS.
Det meddelte den tyske klub lørdag i kølvandet på 3-1 sejren hjemme over Hoffenheim, hvor Forsberg havde en afgørende fod med. Og svenskeren ser tilbage på ni fantastiske år i det østtyske.
– Jeg har tilbragt mere end en fjerdedel af mit liv i denne fantastiske by og hos denne særlige klub, og alt, hvad jeg har fået lov til at opleve her, vil forblive dybt i mit hjerte.
Klubben med Yussuf Poulsen i truppen, lå i 2. Bundesligaen, da Forsberg kom til i 2015. I dag er klubben en etableret del af tysk- og europæisk topfodbold.
– Jeg kom som en ung spiller til Leipzig og havde naturligvis store drømme. At mange af dem rent faktisk er gået i opfyldelse, gør det hele endnu smukkere.
– Oprykningen til Bundesligaen, Champions League-kampene, og i de seneste to år, to pokaltitler og Super Cup’en. Der er så mange fantastiske øjeblikke og oplevelser, som jeg aldrig vil glemme, fortæller Forsberg.
Fra 2024 og to år frem venter så New York Red Bulls og MLS.
Bekræftet: Emil Forsberg skifter til MLS