Bundesligaen

Bayern-profil skadet resten af året – misser topbrag

Bayern München må undvære en af sine offensive esser for resten af året. Det meddeler klubben onsdag i kølvandet på tirsdagens Champions League sejr over Manchester United.

Coman jubler og står arm i arm med Harry Kane
Foto: Peter Powell/AFP/Ritzau Scanpix

Bayern München er uden en af sine offensive esser, når Stuttgart venter i topkamp i Bundesligaen lørdag.

Det står klart onsdag, hvor den sydtyske storklub meddeler, at den franske offensivspiller Kingsley Coman er blevet skadet.

Coman sikrede tirsdag aften Bayern München sejren over Manchester United i Champions League, men alt var ikke fryd og gammen for den 27-årige franskmand – for han pådrog sig nemlig en muskelskade.

Det drejer sig om en fibersprængning i låret, og derfor må Bayerns cheftræner, Thomas Tuchel, se bort fra den målfarlige Coman for resten af året.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

– Coman pådrog sig en fibersprængning i højre læg under Champions League-kampen mod Manchester United tirsdag aften, skriver klubben.

– Dette blev konstateret under undersøgelser foretaget af det medicinske personale efter tilbagekomsten til München onsdag.

Foruden Kingsley Coman blev marokkanske Noussair Mazraoui skadet i læggen mod Manchester United. Mazraoui forventes ligeledes ude resten af året.

Mål og Highlights: Manchester United færdig i Europa efter nederlag til Bayern

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P