Jon Dahl Tomasson storroser teenager: Har Champions League-niveau
Jon Dahl Tomasson lovpriser en af Blackburns unge spillere, som han særligt på bolden mener har et tårnhøjt niveau.
Blackburn Rovers og Adam Wharton indgik fredag en ny aftale, der holder den 19-årige midtbanespiller i klubben frem til sommeren 2028.
Det vækker uden tvivl stor begejstring hos klubbens danske manager, Jon Dahl Tomasson.
I hvert fald er han ikke bleg for at kaste pæne gloser i retning af teenageren, da han sætter ord på hans kvaliteter.
– Jeg så potentialet i Adam med det samme jeg kom hertil. Jeg gav ham kampminutter med det samme, inden jeg tog ham ud af holdet, fordi jeg mente, at han havde brug for at lære om tilværelsen som professionel fodboldspiller.
– Jeg så hans kvalitet på bolden. Han kan gøre ting, som ingen andre ser før ham, han kan slå afleveringer under pres, han kan spille med én berøring og har et utroligt overblik.
– På bolden har han Champions League-niveau. Det har jeg sagt mange gange. Jeg har spillet der og trænet nok på Champions League-niveau, så det burde jeg vide.
– Han er stadig en ung knægt, som skal lære en masse, men han udvikler sig virkelig godt. Han har også svagheder, som vi arbejder på og som han forbedrer sig på hele tiden. Du kan altid arbejde på at blive bedre. Der er meget i vente fra ham, siger Jon Dahl Tomasson til RoversTV.
Overfusede dommer: Bøde og karantæne til Jon Dahl TomassonJon Dahl Tomasson og resten af Blackburn ligger lige nu på 11. pladsen i Championship efter sæsonens første kampe.
Adam Wharton har spillet i 18 af de kampe – størstedelen fra start.