LaLiga

LaLiga-kamp afblæst efter tragedie på tribunen

Kampen mellem Granada og Athletic Club bliver ikke spillet færdig i denne omgang, efter en fan faldt om og døde på tribunen.

Et dødsfald har afblæst LaLiga-kampen mellem Granada og Athletic Club.
Foto: Foto: Jorge Guerrero/AFP/Ritzau Scanpix

Søndagens LaLiga-kamp mellem Granada og Athletic Club nåede kun at vare lidt mere end 16 minutter, inden spillet blev stoppet.

Spilstoppet skyldes, at en tilskuer på lægterne faldt om.

Både klubberne og LaLiga oplyser nu, at vedkommende er afgået ved døden, hvorfor kampen ikke bliver genoptaget i denne omgang.

– Vi sender vores oprigtigste kondolencer til familien og vennerne, såvel som til hele Granada-familien.

– Kampen mellem Granada CF og Athletic Club er suspenderet efter en af vores klubs fans er afgået ved døden, skriver Granada på X.

LaLiga oplyser, at man vil finde en ny dato for kampen hurtigst muligt.

Stillingen forud for tragedien var 0-1 til Athletic Club. Her var det Inaki Williams, der i kampens sjette minut fik bragt gæsterne i front.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P