Champions League

FCK opretter visitationszone forud for skæbnekamp i Champions League

Tirsdag er der storkamp i Parken. Her spiller F.C. København om avancement til knockoutfasen mod tyrkiske Galatasaray. Forud for kampen har FCK indført særlige visitationszoner for at undgå tumult.

Sektion 12 forud for F.C. Københavns kamp mod Brøndby.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der bliver gang i den, når Galatasaray gæster F.C. København i Champions League tirsdag.

Det gælder ikke mindst udenfor banen, når de to mesterhold skal spille for at gå videre fra gruppespillet.

Begge hold er kendt for deres passionerede fanbaser, og derfor har FCK i samarbejde med politiet indført nogle ekstra foranstaltninger for at undgå sammenstød udenfor kridtstregerne.

Det indebærer blandt andet, at udebanefans kun kan få adgang til Parkens udebaneafsnit via Gunnar Nu Hansens Plads, imens FCK-fansene får adgang til A- B- og C-tribunen fra Øster Allé. Der vil blive indført en ydre visitationszone, hvor man også vil tjekke billetter, inden fansene vil få scannet deres billetter ved indgangen til stadion.

Fans der åbenlyst støtter Galatasaray vil blive bortvist fra kampen, hvis de ikke befinder sig på udebaneafsnittet.

Der vil også midlertidigt blive indført en skærpet strafzone omkring Parken af politiet for vold, hærværk og alvorlige forstyrrelser af den offentlige orden.

Mål og Highlights: Silkeborg forlænger FCK’s sejrløse stime – stort skridt mod semifinalen

Både FCK og Galatasaray ligger på henholdsvis anden og tredjepladsen i gruppen med fem point, imens Manchester United har fire point på sidstepladsen.

Derfor kan begge hold sikre kvalifikation med en sejr, imens københavnerne kan nøjes med uafgjort så længe Manchester ikke får tre point hjemme mod Bayern München, som allerede har sikret puljens førsteplads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P