Pep Guardiola med godt nyt om skadet Kevin De Bruyne
Manchester City har været uden skadet Kevin De Bruyne siden sommer, men nu er der gode nyheder fra manager Pep Guardiola.
23 minutters fodbold.
Det er så meget Manchester Citys anfører Kevin De Bruyne har spillet i denne sæson grundet en muskelskade i sæsonpremieren mod Burnley.
Citys belgiske midtbanestjerne fik dengang en skade i baglåret, og siden august har De Bruyne ikke været i kamp, men nu er der positivt nyt. Citys manager Guardiola fortæller nemlig, at belgieren er begyndt at løbe igen.
– Jeg tror, han er begyndt at løbe på banen, men han har ikke trænet med os endnu, fortæller Guardiola på pressemøde forud for søndagens kamp mod Luton.
De Bruyne er en vigtig spiller for Manchester City, fortæller den spanske manager, som ikke vil presse sin anfører for at vende hurtigt tilbage.
Mål og Highlights: Formsvage Manchester City taber ude mod Aston Villa– Kevin er så vigtig for os, men desværre har han fået en slem skade for tre-fire måneder siden. Sæt ham ikke under pres, når han er tilbage, modtager vi ham med åbne arme.
Kampen mellem Luton og Manchester City fløjtes op klokken 15 og kan ses på TV3 MAX og Viaplay
Pep Guardiolas egen top tre: Her er de største managere i historien