FCK beklager: Pokalbrag skal spilles med tag på
Pokalkampen mellem F.C. København og Silkeborg IF bliver spillet med taget på i Parken.
Der er onsdag aften dømt pokalbrag i Parken.
Her slår Silkeborg IF vejen forbi F.C. København i den danske nationalarena.
Kort før kampstart er der dog opstået tekniske problemer, og opgøret bliver derfor spillet under tag.
– Aftenens pokalkamp bliver spillet und tag på grund af et teknisk problem med en af de motorer, der kører taget af og på.
– Vi beklager de gener, det medfører for de tilskuere, der bliver påvirket, skriver FCK på X.
Aftenens kamp fløjtes i gang klokken 20.15 og er den første af to kvartfinaler mellem FCK og Silkeborg.