Kent Nielsen spår svær kamp i Parken: Alt skal lykkes

Silkeborg IF-cheftræner Kent Nielsen mener, at det både kræver held og hårdt arbejde, hvis onsdagens pokalkvartfinale i Parken skal kaste et godt udgangspunkt af sig.

Kent Nielsen sælger ikke skindet før bjørnen er skudt mod F.C. København
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det medførte næppe store jubelbrøl i Silkeborg IF-truppen, da der blev trukket lod til kvartfinalerne i Oddset Pokalen.

Her blev man nemlig matchet op mod F.C. København.

Onsdag løber den første kvartfinale så af stablen, når SIF-cheftræner Kent Nielsen og co. gæster Parken.

Den garvede cheftræner lægger forud for kampen ikke skjul på, at onsdagens opgave er lidt af en mundfuld.

– Det er en enorm fed opgave for os. Vi bliver udfordret på alle parametre. Hele pladen.

– Men vi har også en ro i os selv i, at der er ting – og det er først og fremmest spillet med bolden – hvor hvis vi selv toppræsterer der, så kommer vi også til at udfordre dem. Det er det, som det hele går ud på.

– Men altså. Alt skal lykkes for os, FCK skal være en smule uskarpe, vi skal have en dygtig målmand, vi skal have noget held, noget fantastisk hårdt arbejde og noget dygtighed, siger han til Silkeborg IF’s egen hjemmeside.

Trupnyt: Stor SIF-profil misser Pokalkamp i Parken – topscorer er tilbage

Kampen mellem Silkeborg IF og F.C. København fløjtes i gang i Parken onsdag klokken 20.15 og kan ses på DR2 og DRTV.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P