Jimmi Nagel er ny i OB: Én mand kan ikke ændre alt
Jimmi Nagel Jacobsen er tirsdag præsenteret som rekrutteringschef hos fynske OB, og Nagel ser frem til den nye udfordring.
Jimmi Nagels tid som sportslig leder i norske SK Brann løber ud ved årsskiftet.
Fra 1. januar 2024 hedder arbejdsgiveren i stedet Odense Boldklub, hvor 48-årige Nagel tiltræder som rekrutteringschef.
Den nye mand i striber glæder sig til at starte op under Björn Wesström, og Jimmi Nagel fortæller, at han har fulgt OB på sidelinjen helt tilbage fra de gyldne tider i midten af 1990’erne.
– OB har for mig altid stået som en stor og flot klub, så det er et job og en udfordring, jeg ser utroligt meget frem til, fortæller Nagel til klubbens hjemmeside.
– Jeg er vokset op i en generation, hvor vi så OB sende Real Madrid ud af europæisk fodbold, og det er et minde, som vi alle kan huske, og som gør, at jeg altid har fulgt lidt ekstra med OB.
Det har stormet en smule hos den fynske klub, hvor efteråret både har budt på dårlige resultater, trænerfyringer og uro på de indre linjer. Og Nagel fortæller da også, at der venter et stort arbejde.
Kontraktfri til sommer: Bashkim Kadrii har ikke hørt fra OB endnu– I fodbold er der ikke nogen quick-fixes, men jeg kommer med nogle ekstra ressourcer og erfaringer, og ud fra det, så håber jeg, at vi kan styrke rekrutteringen omkring OB.
– Jeg har nogle spidskompetencer, som jeg i højere grad kan bruge i denne stilling, men man skal ikke tro, at én mand kan ændre alt på et øjeblik.
Jimmi Nagel har tidligere været i Esbjerg fB, Anorthosis Famagusta, F.C. København, Vitesse Arnhem og SK Brann.
Officielt: OB henter Jimmi Nagel Jacobsen til nyoprettet stilling