Premier League

Tidligere United-spiller: De har ikke respekt for Ten Hag

Den tidligere Manchester United-målmand Tim Howard mener ikke, at Manchester Uniteds spillere har den fornødne respekt for manager Erik ten Hag.

Erik ten Hag var ikke tilfreds mod Newcastle United.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United tabte lørdag til Newcastle United med 1-0, men det var ikke det største problem i den kamp.

Ifølge den tidligere Manchester United-målmand Tim Howard, så var der klare tegn på, at spillerne ikke har respekt for Erik ten Hag.

I første halvleg var der en udveksling af ord mellem Anthony Martial og Ten Hag, hvor det var tydeligt, at ingen af dem var tilfredse med hinanden – og det er ikke første gang, at den hollandske manager lægger sig ud med en spiller.

I sidste ende handler det om mangel på respekt mellem spiller og manager, når det bliver ved med at ske, hvis man spørger Howard.

– Spillere vil bruge enhver mulighed for at give skylden videre. De vil bruge den første mulighed for at give skylden videre.

– Og sådan har det været i United i lang tid. Vi har talt med Bruno Fernandes to gange, og han har fortalt os ord for ord, at Ten Hag er hård og disciplinær. Han vil have spillerne kommer til tiden og gøre, som han siger.

– Vi tænkte kun godt om det til at starte med, og lænede os tilbage og så til, hvor flot han håndterede sagen med Cristiano Ronaldo, siger Howard.

Trods han startede godt ud med at tage konfrontationen med den absolutte stjerne i Manchester United, er amerikaneren knap så imponeret over, hvordan stilen er forsat.

– Men siden da har han også haft uoverensstemmelser med Raphael Varane, Harry Maguire, Marcus Rashford, Jadon Sancho og nu også Anthony Martial.

– Jeg spillede under Sir Alex Ferguson, og hvis han havde uoverensstemmelser med en eller to spillere, så rettede resten ind.

– Han blev ikke ved med at blive uvenner med spillere. Så jeg synes det indikerer, at der er en mangel på respekt for Ten Hag, siger Howard.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Spillerne og Ten Hag får mulighed for at komme tilbage på sejrssporet, når de onsdag møder Chelsea hjemme på Old Trafford.

Mål og Highlights: Newcastle slår svage Manchester United

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P