Premier League

Postecoglou storroser Pierre-Emile Højbjerg efter City-opgør

Der var plads til rosende gloser fra Tottenhams manager, som var rettet mod den danske midtbane-profil efter kampen mod Manchester City i Premier League.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Det blev til ét stort point ude mod Manchester City.

Dommerfejl, seks mål og dansk indskydelse fra starten af anden halvleg var med til at sikre, at Spurs fortsat holder fast i toppen.

Tottenham-manageren, Ange Postecoglou, satte efter kampen ord på opgøret overordnet set. Her blev der også langet store roser over disken rettet mod danske Pierre-Emile Højbjerg.

– Pierre var fantastisk, da han kom på banen til anden halvleg. Han var en stor del af vores kontrol af kampen, siger australieren og fortsætter:

– Han har været god for os gennem hele sæsonen. Når vi har haft brug for ham, har han været der. Især i dag kommer hans erfaring og personlighed os til gode, lyder det fra Ange Postecoglou.

Den 28-årige danske midtbanespiller har måtte skue langt efter minutter på grønsværen. 38 procent af tiden er Pierre-Emile Højbjerg på banen for mandskabet fra det nordlige London. Her er det blevet til tre i startelleveren ud af 13 mulige.

Mål og Highlights: Citys forbandelse forsætter – Tottenham tager point i målorgie

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P