Kenneth Perez efter grimt sammenstød: Alle hjernelæger må være forfærdede
Søndag bød på et grimt sammenstød mellem to spillere, da Feyenoord og PSV bragede sammen. Kenneth Perez mener ikke, at hovedskaderne i fodbold bliver taget alvorligt nok.
Da Feyenoord og PSV søndag ramlede sammen i den hollandske Eredivisie, var der tidligt i opgøret et grimt sammenstød mellem Quilindschy Hartman og Jordan Teze.
Sidstnævnte kom ikke på banen igen, men måtte i stedet lade sig udskifte efter 11 minutter.
Quilindschy Hartman spillede derimod første halvleg færdig, inden også han blev skiftet ud i pausen.
Quilindschy Hartman skrev efter kampen på Instagram følgende:
– Jeg er skuffet over, at jeg ikke kunne fortsætte med at spille denne eftermiddag (søndag, red.).
– Jeg havde det egentlig ret godt, men i det 25. minut føltes det pludseligt som om, at jeg lige var kommet på banen. Jeg kunne ikke huske noget af det, der skete inden.
– Derfor blev jeg nødt til at blive skiftet ud, men med undtagelse af smerter i hovedet, har jeg det godt.
De to spilleres sammenstød gik værst ud over deres hoveder.
At Quilindschy Hartman spillede første halvleg færdig, kombineret med at Jordan Teze modtog behandling på sidelinjen i fem minutter, før man besluttede at skifte ham ud, falder ikke i god jord hos den danske fodboldekspert Kenneth Perez.
– Selvfølgelig kan man ikke spille, når man (Hartman, red.) ikke engang ved, hvor man er.
– Jeg tror, at alle hjernelæger er forfærdede over det vi gør i fodbold.
– Det er bare farligt – virkelig farligt. Vi bliver ved med at høre fra folk med forstand på det, at det virkelig kan ødelægge én, og den slags sammenstød kan skabe så mange problemer senere hen, siger Perez ifølge ESPN.
Medie: Newcastle i frækt indkøb – vil hente de GeaPSV endte med at vinde kampen 1-2 og topper dermed den bedste hollandske række med 42 point.
Feyenoord ligger nummer to med 32 point.