3F Superligaen

FCMs Oliver Sørensen er skadet – her er comeback-datoen

Oliver Sørensen har pådraget sig en skade og er ude af årets sidste kamp i Superligaen mod Viborg FF. Nu fortæller FC Midtjylland mere om skaden.

Oliver Sørensen iklædt FCMs hjemmebanedragt
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Oliver Sørensen var skadet sidst, FCM mødte Viborg tilbage i september.

Mandag aften holder en skade igen den 21-årige midtbanespiller ude af opgøret mod lokalrivalerne.

Det skrev FC Midtjylland tidligere på mandagen, da klubben offentliggjorde cheftræner Thomasbergs trup til mandagens kamp mod Viborg. Og nu uddyber klubben, hvad der er hændt til den unge profil.

Til Campo.dk fortæller klubbens kommunikationschef, Mads Hvid, at Oliver Sørensen fik en skade i foden til træning i sidste uge.

Han oplyser desuden, at FC Midtjylland regner med, at Oliver Sørensen er at finde på træningsbanen, når klubben starter træningen op igen på den anden side af nytår, helt præcist den 4. januar.

Oliver Sørensen står noteret for 15 kampe i Superligaen i denne sæson med fire mål og en assist til følge.

Kampen mellem FC Midtjylland og Viborg FF fløjtes op mandag aften klokken 19.

Trupnyt: Skadeschok i FCM! Profil misser lokalopgør mod Viborg

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P