3F Superligaen

Bjelland før SIF: Det var en møgkamp sidst

Andreas Bjelland har sat ord på den seneste kamp mod Silkeborg, forud for Lyngbys mulighed for revanche søndag.

Andreas Bjelland mod Vejle Boldklub, overfor German Onugkha.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Silkeborg 5-0 Lyngby.

Det var resultatet i det seneste møde mellem de to superligaklubber.

Det var i sandhed en møgkamp set med Lyngby-briller. Et Stefan Thordarson hattrick sendte Lyngby i knæ, før Søren Tengstedt fik lukket kampen med to mål.

Andreas Bjelland og Lyngby har søndag mulighed for at revanchere det rædderlige resultat fra det seneste opgør mod Silkeborg.

– Det var selvfølgelig en møgkamp for os, og der er ingen tvivl om, at vi i morgen rigtig gerne vil vise, at det var en one-off, men når det er sagt, så kigger vi på os selv og på at slutte godt af, fortæller Andreas Bjelland.

På trods af fadæsen i Silkeborg er de i Lyngby stadig tilfredse med den sportslige indsats i 2023.

– Det har jo været et vildt år for os. Vi startede med ‘the great escape’, og så tog vi det momentum med over i den nye sæson, hvor vi fik den bedste Superliga-start i rigtig, rigtig mange år. Samtidig står vi også med det her pokaleventyr på hånden, så der er ingen tvivl om, at vi alle kan være stolte af 2023.

Trupnyt: Lyngby uden profil til årets sidste superligakamp

Andreas Bjelland og Lyngby indtager på nuværende tidspunkt ottendepladsen, men kan overhale Viborg med en sejr, hvis Viborg taber eller spiller uafgjort.

Opgøret mellem Lyngby og Silkeborg fløjtes i gang klokken 14.00. Kampen kan ses på Canal 9 og Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P