Liste: Her er de 10 mest værdifulde nordiske spillere

Transfermarkt.com har lavet en liste over hvilke nordiske spillere, der er de 10 mest værdifulde i verden lige nu.

Erling Haaland vinder sin anden pris denne fredag.
Arkivfoto: Reuters/Jason Cairnduff.

Zlatan Ibrahimovic, Henrik Larsson og Michael Laudrup.

Disse navne havde nok tidligere toppet en liste, over de mest værdifulde nordiske spillere, men sådan er det ikke længere.

Selvfølgelig er Erling Haaland helt i toppen, men hvem er ellers at finde på en sådan liste?

Det kan du blive klogere på her.

10. Phillip Billing

Den danske Bournemouth-spiller sniger sig akkurat med på listen, da han ifølge transfermarkt.com har en værdi på 20 millioner euro.

9. Sander Berge

Nordmanden fra Premier League-oprykkerne Burnley er blevet en profil på Vincent Kompanys hold, og har også en værdi på 20 millioner euro.

8. Mathias Jensen

Mathias Jensen er gået fra en at være en fin spiller i Brentford til en af Thomas Franks sikre kort. Derfor har han også en værdi på 28 millioner euro.

7. Joachim Andersen

Endnu en dansker har fundet vej på listen, da Joachim Andersen er vurderet til 30 millioner euro. Den forventes dog at stige, da flere større klubber menes at have snøren ude efter ham.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

6. Pierre-Emile Højbjerg

Trods stor mangel på spilletid i denne sæson i Tottenham, er Højbjerg dog stadig højt på listen, da han vurderes til 32 millioner euro.

5. Dejan Kulusevski

Endnu en Tottenham-spiller, men denne gang en med svensk pas. Kulusevski har været i Tottenham i snart to år, hvor han er blevet fast mand. Derfor er han også vurderet til 50 millioner euro.

4. Rasmus Højlund

Efter sit store sommerskifte til Manchester United fra Atalanta, er Højlund allerede blevet en fan-favorit i den røde del af Manchester. Vurderingen på ham er også i top, da han vurderes til 65 millioner euro.

3. Alexander Isak

Isak er blevet en kæmpe stjerne i Newcastle på blot halvanden sæson. Målene banker han ind, og prisen på ham stiger til vejrs. 70 millioner euro vurderes han til.

Følg Campo på Facebook

2. Martin Ødegaard

Arsenal-kaptajnen er ikke blot en profil hos The Gunners, men en stjerne i hele Premier League. Derfor er han også højt værdsat, da han rammer 90 millioner euro.

1. Erling Haaland

Selvfølgelig. Ingen over, ingen i nærheden. Erling Haaland er verdens måske bedste angriber, og det afspejler hans værdi også, da han er dobbelt så meget værd som nummer to på listen. Hele 180 millioner euro, mener transfermarkt, at han er værd.

Dermed er der altså ingen Christian Eriksen blandt de 10 mest værdifulde, men alligevel er Danmark bedst repræsenteret med fem spillere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P