
Medie: Chelsea vil hente lejespiller hjem
Chelsea er langt fra tilfredse med det, de ser i Nottingham Forest, og det kan få konsekvenser for en af klubbens spillere allerede til januar.

Han har fået sølle syv minutters spilletid i Premier League i denne sæson.
I de to seneste kampe har han slet ikke været i truppen, og generelt er Chelsea ikke tilfreds med Andrey Santos’ situation i Nottingham Forest, som han i sommer blev udlejet til for resten af sæsonen.
Ifølge Fabrizio Romano er situationen så uholdbar, at Chelsea allerede har besluttet sig for at hente den 19-årige brasilianer tilbage til Stamford Bridge til januar.
Andrey Santos, der begår sig på den defensive midtbane, blev købt i hjemlandets Vasco da Gama i januar, men han blev i den brasilianske klub, indtil han denne sommer flyttede til London.

Foto: Chelsea FC
I Chelsea nåede han at sidde på bænken i sæsonåbneren mod Liverpool, inden Nottingham Forest lejede ham for resten af sæsonen.
På Stamford Bridge har Santos kontrakt helt til juni 2030.