Klopp bekræfter skader til to Liverpool-profiler: Den ene mere alvorlig

Liverpool-manager Jürgen Klopp bekræfter onsdag, at både Diogo Jota og Alisson er ude med skader.

Jürgen Klopp bekræfter, at Liverpool må undvære Diogo Jota og Alisson, der begge er blevet skadet.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Liverpool tager torsdag imod LASK Linz i Europa League.

Forud for opgøret er der dårligt nyt fra klubbens manager, Jürgen Klopp.

Han bekræfter således på et pressemøde onsdag, at både Diogo Jota og Alisson er blevet skadet og derfor misser opgøret.

Torsdagens opgør er dog ikke det eneste, som de to Liverpool-profiler går glip af.

– De er begge ude. Det er lidt mindre slemt med Alisson, men han kommer ikke til at spille i morgen (torsdag, red.) og heller ikke på søndag.

– I den efterfølgende uge skal han gerne være nogenlunde okay.

– Diogo kommer til at tage lidt længere tid. Vi ved endnu ikke helt, hvor lang tid, men det er mere alvorligt, siger Jürgen Klopp.

Medie: Ex-Liverpool-sportsdirektør på blokken i Manchester United

Diogo Jota måtte lade sig udskifte kort efter pausen i weekendens 1-1-opgør mod Manchester City. Alisson blev skadet til allersidst, men var i stand til at færdiggøre kampen efter en hurtig omgang behandling.

Kampen mellem Liverpool og LASK Linz fløjtes i gang torsdag klokken 21.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P