Champions League

Italiensk avis roser Isaksen efter flot indsats: Tilbagebetalte tilliden

Gustav Isaksen havde tirsdag en flot aften i Champions League, og den tidligere FCM-profil høster nu roserne.

Gustav Isaksen for ros for sin indsats i Champions League-kampen mellem Lazio og Celtic.
Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

Gustav Isaksen var med fra start, da Lazio tirsdag aften sejrede med 2-0 hjemme mod Celtic i Champions League.

Det har ellers hørt til sjældenhederne, at danskeren har fået chancen fra start, siden han skiftede til den italienske hovedstadsklub i sommer.

Han har dog næppe spillet sig længere væk fra endnu en startplads under cheftræner Maurizio Sarri med sin præstation tirsdag.

Således var det en afrettet afslutning fra Gustav Isaksen, der førte til 1-0-målet, inden han også blev noteret for assisten ved kampens sidste scoring.

Og det er ikke kun med danske briller på, at den tidligere FCM’er havde en flot aften i Rom. Også den italienske avis Corriere dello Sport mener, at danskeren havde en god aften på Champions League-kontoret.

– Danskeren tilbagebetalte Sarris tillid, og mistede ikke sig selv i en ellers svær første halvleg.

– Han voksede i løbet af anden halvleg og var afgørende i de vigtige momenter. Ciro’s første mål opstod efter en af hans afslutninger, inden han fik en assist ved at lobbe bolden til anførerens andet mål, skriver avisen.

Isaksen vidste han skulle starte: Vi havde brug for frisk energi

Corriere dello Sport kvitterer samtidig med karakteren syv, hvilket er næsthøjest af alle på Lazio-mandskabet. Kun Ciro Immobile, der scorede begge mål, får en højere karakter.

Gustav Isaksen har nu spillet 13 kampe for Lazio.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P