Gode nyheder: FCM-keeper kravlede selv op i ambulance efter sammenstød
FC Midtjyllands målmand, Martin Fraisl, kunne selv kravle op i ambulancen efter det grimme sammenstød med Alexander Lind.
Det var et grimt uheld, der stjal overskriften i mandagens Superligakamp.
Efter en halv times tid blev Superliga-topscoreren, Alexander Lind, udvist efter en hård tackling på FC Midtjyllands målmand Martin Fraisl.
Målmanden besvimede efter uheldet og lå længe stille på grønsværen, inden han blev båret ud til klapsalver fra de fremmødte tilhængere på Jysk Park. Under kampen kom der gode nyheder om målmandens tilstand efter uheldet. Du kan se både mål og kampens uheld herunder:
Mål og Highlights: Drama og rødt kort til topscorer da FCM sejrede sikkert i SilkeborgViaplays reporter under kampen fortæller, at Fraisl har det bedre end forventet, og målmanden kunne bevæge sit hoved, tage nakkekraven af og selv bevægede sig op i ambulancen, der ventede udenfor stadion.
Det normale førstevalg i FCM-målet, Jonas Lössl, kom på banen i stedet for Martin Fraisl, som ellers var blevet valgt til kampen foran den normale førstekeeper, der blev skadet tilbage i oktober.
Kampen endte med en sikker 1-4 sejr til FC Midtjylland, der bringer dem op på en delt førsteplads med F.C. København.