FC Midtjylland-spillere nærmer sig comeback – flere i spil til mandag
FC Midtjylland har været hårdt præget af skader i denne sæson, men nu begynder det at lysne for Thomas Thomasbergs mandskab. Flere kan være i spil til comeback mandag mod Silkeborg.
Der har været travlt på det skadeslazaret omkring Herning i efteråret.
Skadeslisten tæller blandt andet den normale førstekeeper Jonas Lössl og det uruguayanske midtbaneanker Emiliano Martinez.
Til rundens sidste superligakamp mandag aften mod Silkeborg IF kan flere af de skadede spillere dog være tilbage. Det fortæller cheftræneren Thomas Thomasberg søndag.
– Emiliano (Martinez, red.) har kun været med omkring nogle småspil, så han er hvert fald ikke aktuel på mandag, udtaler Thomasberg til klubbens hjemmeside.
Målmanden Jonas Lössl har været ude siden oktober, men den 34-årige målmand nærmer sig et comeback.
– Lössl har trænet med de sidste dage og er aktuel til kampen, men er han klar, bliver det på bænken. Vi har allerede besluttet, at Fraisl kommer til at stå.
FC Midtjylland opdaterer på skadet profil: Har gennemgået en vellykket operationDe to backer, svenske Joel Andersson og tjekkiske Adam Gabrel har også været skadet. Også her, er der gode nyheder på vej.
– Joel (Andersson, red.) er rent faktisk også aktuel til en bænkplads, og det passer fint i forhold til, at vi mangler Adam (Gabriel, red.), som er ude med skade, slutter Thomas Thomasberg.
Brasilianske Marrony er fortsat ude med skade.
Silkeborg IF og FC Midtjylland tørner sammen mandag aften klokken 19. Kampen kan ses på TV3Sport og Viaplay.