‘Udsolgt’ til kvindelandsholdets kamp mod Island
Der bliver fuldt hus i Viborg den 5. december, når det danske kvindelandshold tager imod Island.
Det bliver et stuvende fyldt Viborg Stadion, der den 5. december tager imod det danske kvindelandshold.
DBU kan fredag meddele, at samtlige 7.000 billetter til den, potentielt, vigtige Nations League-kamp mod Island er revet væk.
Kampen mod Island kan vise sig at blive afgørende for Danmarks mulighed for at vinde Nations Leagues A Gruppe 3, som vil give adgang til final four, hvor der er to OL-billetter på spil.
De 7000 billetter til kampen er sponsoreret af Forenet Kredit, og hvis ikke man nåede at få fingre i en af de gratis billetter, kan man skrive sig på en venteliste.
Kampen mod Island kan dog vise sig relativt ligegyldig, hvis Danmark fire dage inden slår eller får uafgjort på udebane mod Tyskland i Rostock.
Trupnyt: Kvindelandsholdet der skal sikre OLDanmark har nemlig vundet de første fire kampe i Nations Leagues A – Gruppe 3, og et uafgjort resultat mod Tyskland vil derfor være nok til at sikre puljesejren.
Hvis Danmark taber med ét mål til Tyskland kan kampen mod Island dog vise sig særdeles vigtig, da den samlede puljesejr så vil kræve en sejr over Atlanterhavs-nationen, såfremt Tyskland samtidig slår Wales.