Ten Hag med positivt nyt om Højlund: Han tager vigtige skridt

Endnu ligger det ikke fast, om Rasmus Højlund bliver klar til søndagens kamp mod Everton, men manager Erik ten Hag er optimist.

Erik ten hag må vente med at se, om Rasmus Højlund bliver klar til kampen mod Everton.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen bliver definitivt ikke klar, men det forholder sig anderledes med Rasmus Højlund.

Den danske landsholdsspids måtte melde afbud til de to danske landskampe, efter han udgik fra Manchester Uniteds kamp mod Luton inden landskampspausen.

Det er en muskelskade, der har holdt den danske angriber ude, men når Manchester United søndag gæster Everton, kan det potentielt være med danskeren i truppen. Det fortæller manager Erik ten Hag på sit pressemøde forud for kampen.

– Med Rasmus [Højlund] bliver det en kamp med tiden. Han træner og er udenfor. Han tager vigtige skridt, og vi må vente indtil i morgen med at træffe en endelig beslutning, lyder det fra Erik ten Hag.

Også målmand André Onana har været tvivlsom, efter han måtte udgå i Camerouns 3-0-sejr over Mauritius i landskampspausen og efterfølgende missede landskampen mod Libyen.

Medie: Ex-Liverpool-sportsdirektør på blokken i Manchester United

Onana har spillet samtlige 18 kampe for United denne sæson, og han er også klar til kampen på Goodison Park.

– Andre er okay. Han trådte ind i træningen i dag, så han har det godt, lyder det fra Ten Hag, der har yderligere gode nyheder.

Således er Luke Shaw for første gang siden august en del af United-truppen.

Christian Eriksen, Casemiro, Tyrell Malacia, Lisandro Martinez og Jonny Evans er alle ukampdygtige.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P