Medie: Real Madrid har kontaktet Ancelotti-afløser i Premier League
Real Madrids præsident, Florentino Pérez, skulle have udset sig en favorit til jobbet som cheftræner i klubben, hvis Carlo Ancelotti forsvinder til sommer.
Rygterne har længe gået på, at Real Madrids nuværende cheftræner, Carlo Ancelotti, ikke er at finde på klubbens trænerbænk til sommer.
Her skulle den helt store grund til dette være, at den italienske træner mere eller mindre er bekræftet som kommende landstræner for Brasilien i sommeren 2024.
Ancelotti overtager som brasiliansk landstræner ved Copa AmericaMen ifølge SPORT så er det ikke nødvendigvis kun Ancelottis egen beslutning at forlade Real Madrid.
Det spanske medie skriver således, at klubbens præsident, Florentino Pérez, også skulle være klar til at sige farvel til italieneren efter denne sæson, da man ønsker at spillerne skal have noget ny motivation fra en anden.
Her har Pérez allerede udset sig en favorit til den position, hvor Brightons Roberto De Zerbi ifølge SPORT er den udvalgte.
Real Madrid skulle sågar allerede have været i kontakt med den 44-årige italienske Premier League-træner.
Forhandlingerne mellem parterne er dog stadig i den tidlige fase, menes SPORT at vide, men De Zerbi skulle blandt andet være udvalgt grundet præstationerne i Brighton samt arbejdet med unge spillere.
Historien ender dog ikke her, for rygterne i Spanien går også stadig på, at Ancelotti kan ende med at blive i Real Madrid på én betingelse.
Medie: Ancelotti trækker i land med forlængelsen – bliver i Real Madrid på én betingelseReal Madrids næste kamp i LaLiga er søndag den 26. november, når kongeklubben på udebane møder Cadiz i 14. spillerunde.