Skive-boss undrer sig over afgørelse: Brabrand skulle taberdømmes

Skives direktør Rasmus Brandhof havde gerne set, at Brabrand var blevet taberdømt for at have brugt en spiller, der ikke var angivet på holdkortet.

Skives direktør Rasmus Brandhof kigger ud i luften iført en grå trøje
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Fodboldens Disciplinærinstans har onsdag pålagt 2. Divisionsklubben Brabrand IF en bøde på 5.000 kroner.

Og det er man ærgerlige over i Skive.

Skive IK indgav en protest efter Skive og Brabrands opgør den 11. november, hvor Brabrand udlignede til 1-1 dybt inde i overtiden på mål af en spiller, som var angivet på Brabrands holdkort.

I Skive IK mener man, at Brabrand burde taberdømmes, men dommen endte med en 5.000 kroners bøde til Brabrand.

– Det var som forventet, vil jeg sige, udtaler Rasmus Brandhof, direktør i Skive IK, til Campo.dk.

– Vi argumenterede for noget andet, men vi ved godt, hvad præcedens er i de her sager. Vi syntes jo, at Brabrand skulle taberdømmes, da de jo brugte en spiller, som ikke var på holdkortet, og som kommer ind og scorer i overtiden til 1-1.

Skives direktør Rasmus Brandhof kigger ud i luften iført en grå trøje
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Brabrand-spilleren blev først skiftet ind i det 82. minut. Skive troede, at det var en forsvarsspiller, der blev skiftet ind, men det viste sig at være offensivspilleren Frederik Poulsen.

– Jeg ved, at Brabrand ikke har gjort det med vilje. De var frivillige holdledere, der styrede holdkortene, så det ville også være hårdt at straffe dem. Men stadigvæk synes jeg jo, at man skal have styr på papirerne, slutter Brandhof.

Skive IK er ubesejret i de tre seneste kampe og overvintrer på 2. Divisions niende plads.

‘Spøgelsesspiller’ afgjorde 2. Divisionskamp – her er straffen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P