International Fodbold

Maguire: Nogle af de kendelser vi har set i Premier League er bare latterlige

Harry Maguire er træt af de mange tynde straffespark, som bliver dømt på efterbevilling af VAR-kendelser. Den engelske landsholdsspiller håber, at Premier League vil gå forrest.

Harry Maguire slår ud med armene i kampen mod Nordmakkedonien.
Foto: Ognen Teofilovski/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ingen hemmelighed, at der har været et øget fokus på straffespark, VAR og andre grene af dommergerningen i nyere tid.

England spillede i mandag aften på udebane mod Nordmakedonien, hvor det endte med pointdeling. Nordmakedonien fik tilkendt et tvivlsomt straffespark.

Harry Maguire har udtrykt sin fortvivlelse over de mange tynde straffespark der dømmes. Maguire håber, at Premier League vil være med til at hæve standarden for dommerkendelser i feltet.

Maguire mener, at livet som forsvarsspiller er tæt på umuligt med de mange utilsigtede hændelser, som finder sted i løbet af en fodboldkamp.

– Du burde kunne have kontakt, du burde kunne bevæge dine arme og komme først på bolden. Der er alt for mange tynde straffespark, der bliver givet i øjeblikket, siger Harry Maguire ifølge YahooSport.

Ifølge Maguire, så burde Premier League gå forrest i at hæve standarden for dommerkendelser i og omkring feltet.

– Der er nødt til at ske noget. Og jeg synes at Premier League, den største liga i verdenen, skal starte det. De er nødt til at gøre noget, for nogle af de kendelser vi har set i Premier League er bare latterlige.

Harry Maguire og England endte, på trods af det beskedne resultat, som vinderne af EM-kvalifikationsgruppe C uden at tabe en eneste kamp.

Kroatien sikrer den sidste EM-plads foran Wales

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P