Bundesligaen

Landsholds-Skov indleder kontraktforhandlinger

Robert Skov skal have styr på fremtiden, og derfor er der eftersigende indledt kontraktforhandlinger med sin tyske kub.

Robert Skov jubler i den røde danske trøje.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Til sommer vil han kunne runde år fem i TSG Hoffenheim.

Og noget kunne tyde på, at det bliver til flere år i den blå Hoffenheim-uniform. I hvert fald hvis man skal tro det tyske blad Bild.

Bild skriver, at klubben og Skov nu har startet de indledende samtaler om en forlængelse af kontrakten, der ellers ville udløbe i slutningen af denne sæson. Det vil i så fald betyde, at Robert Skov kunne forlade den tyske klub kvit og frit.

Ifølge Bild, er det klubbens sportsdirektør, Alexander Rosen, der har rykket på situationen.

Robert Skov har i denne sæson været fast mand for Hoffenheim, som han har scoret to mål og lavet to assister for. Hoffenheim er at finde på en flot sjetteplads i Bundeligaen, og de spiller derfor med om de europæiske pladser.

I sine fem år i klubben har Robert Skov været skadesplaget. Han har fået 111 kampe for klubben, hvor det er blevet til 11 mål og 21 assists.

Den 27-årige dansker har fået 14 kampe med den danske landsholdstrøje på, hvor det er blevet til syv mål. Senest blev det til to mål i den vigtige sejr over Kasakhstan, som du kan læse mere om herunder.

Danmark tog vigtig sejr over Kasakhstan – á point i toppen af gruppe H

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P