Ingen Tsimikas for Grækenland – derfor var backen ikke med mod Frankrig
Liverpools græske venstreback Kostas Tsimikas var ikke med for Grækenland i EM-kvalifikationskampen mod Frankrig. Nu forklarer grækeren hvorfor.
Græske Kostas Tsimikas er den eneste fuldblods venstreback til rådighed for Jürgen Klopp og Liverpool i disse tider.
Den normale starter Andy Robertson er nemlig langtidsskadet, og derfor har grækeren fået en del startpladser den senere tid.
På det græske landshold er Tsimikas også fast starter, men onsdag var han ikke at finde, da Frankrig var modstanderen i EM-kvalifikationen. Til Liverpools hjemmeside forklarer grækeren landsholdsfraværet.
– Jeg besluttede at vende tilbage til Liverpool tidligere, så jeg kunne være sammen med holdet, træne med holdet og bare for at være mere klar, udtaler Tsimikas til klubbens hjemmeside.
Tsimikas og Grækenland havde udspillet sin rolle i EM-kvalifikationen inden kampen mod Frankrig, og det var den 27-årige forsvarsspillers egen beslutning at forlade landsholdslejren.
Video: Baneløbere prøver at overfalde Liverpool-stjerne i Sierra Leone– Det var min egen beslutning at rejse tilbage, det var det, jeg havde lyst til. Oftest spiller vi klokken 12:30 (engelsk tid, red.) efter en landskampspause, og mange spillere kommer først tilbage en eller to dage før en kamp.
– Så for mig, var det en god mulighed at komme tilbage lidt tidligere og være med holdet og træne hårdt, slutter Tsimikas.
Liverpool FC møder på lørdag Manchester City på udebane. Kampen starter klokken 13:30 og kan ses på TV3+ og Viaplay.
Få overblik over ugens tv-kampe lige her.
Tidligere Liverpool-profil skuffet over exit: Hørte ingenting fra klubben