Bild: Vi kan komme i monsterpulje med Danmark!
I Tyskland har de langt fra lyst til at løbe ind i det danske landshold, når tyskerne til sommer er værter ved EM.
Om det kører for det danske landshold, kan diskuteres, men det kører bestemt ikke for det tyske landshold.
Frem mod værtsskabet for EM-slutrunden næste sommer har vores naboer mod syd spillet i alt 11 venskabskampe, hvoraf seks har resulteret i nederlag, mens det kun er blevet til tre sejre.
Ikke desto mindre er tyskerne på grund af værtsskabet i det øverste seedningslag, når der den 2. december trækkes lod til EM-puljerne.
Dermed kan tyskerne løbe ind i blandt andre Danmark, som er at finde i andet seedningslag. Skal man tro tyske Bild, så er Danmark faktisk skrækmodstanderen i andet seedningslag for Tyskland.
– Der kan vente det tyske landshold yderligere store profiler. Det kan ende med en Monstergruppe med Tyskland, Danmark, Holland og Italien, lyder det fra det tyske medie.
Tysklands 10 mand skuffer mod ærkerivalerneDen tyske landstræner, Julian Nagelsmann, havde efter tirsdagens 2-0-nederlag til Østrig ikke lyst til at indgå i diskussionen om en mulig kommende gruppe og hvilke modstandere, der ville være mest ideelle for Tyskland.
– Det ideelle vil være, at vi beskæftiger os med det, når vi kommer dertil, lød det fra Nagelsmann.
Endnu mangler der at blive sat navn på tre af deltagerne ved sommerens EM-slutrunde. Her er det Bosnien-Hercegovina, Israel, Wales, Polen, Estland, Georgien, Luxemburg, Grækenland, Kasakhstan, Finland, Ukraine og Island, som skal spille playoffkampe om de resterende pladser.
Du kan se de fire seedningslag herunder:
Hvem kan Danmark komme i EM-pulje med? Her er de potentielle modstandereBild spekulerer derfor i, at der også kan vente tyskerne en markant nemmere pulje bestående af Tyskland, Albanien, Skotland og Luxembourg – såfremt sidstnævnte spiller sig videre fra playoffen.