Barca-legende: Bellingham fortjener ikke Golden Boy-kåring
Barcelona-legenden Hristo Stoichkov mener ikke, at Jude Belligham havde fortjent at vinde Golden Boy-prisen. Stoichkov peger til gengæld på to andre unge talenter, heriblandt en Barcelona-spiller.
Jude Bellingham var for mange det oplagte valg til Golden Boy-prisen.
Dog er kåringen af Bellingham ikke det rigtige valg, hvis det står til Barca-legenden Hristo Stoichkov.
Bulgareren, som selv er blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller, mener ikke, at prisen skulle være tilfaldet Jude Bellingham modsat resten af fodboldverdenen.
– Nej, han skulle ikke have vundet. Jeg bestrider ikke hans værdi. Han er et af de største talenter i verden. Han har en masse klasse og er en meget klog spiller. For mig er han en blanding af Michael Laudrup, Kaka og Pogba. Fremtiden er hans, fortæller Hristo Stoichkov til Tuttosport.
Barca-legenden peger dog på to andre unge talenter, som han mener er mere værdige.
– Siden Gavi er den regerende vinder af prisen og derfor ikke kunne få hæderen, så ville jeg have givet den til Jamal Musiala eller Alejandro Balde, som vandt La Liga og den spansk super cup med Barcelona.
Bellingham vandt prisen foran andre store navne som Jamal Musiala, Xavi Simons og Alejandro Balde, efter at have spillet en god sæson for Borussia Dortmund.
I sommer fik Real Madrid så fingrene i det store talent, og her har Bellingham også vist sig frem fra sin bedste side. Bellingham har spillet 11 kampe i LaLiga, og scoret 10 mål og lavet to assists.
Hristo Stoichkov spillede for FC Barcelona fra 1990, hvor han skiftede fra CSKA Sofia. Stoichkov spillede 175 kampe for Barcelona, og scorede 83 mål. Stoichkov blev også kåret som verdens bedste fodboldspiller i 1994, da han vandt Ballon d’Or.
Medie: Ancelotti trækker i land med forlængelsen – bliver i Real Madrid på én betingelse Officielt: Jude Bellingham vinder Golden Boy 2023 Barca ydmygede Real Madrid i El Clasico – ny yngste målscorer nogensinde