Wolves forlænger med spansk back
Premier League-klubben Wolverhampton har mandag forlænget kontrakten med venstrebacken Hugo Bueno.
Han kom til Birmingham-klubben allerede som 16-årig i 2019, og nu har 21-årige Hugo Bueno forlænget.
Den spanske venstreback har skrevet under på en kontrakt, der løber til 2028.
Den spanske forsvarsspiller brød igennem i Wolves i efteråret sidste år, og siden er det blevet til i alt 30 optrædener for klubben.
– Jeg er så glad for at have underskrevet den her nye aftale. Det er lidt afen gave fra klubben for mit arbejde, og det gør mig virkelig glad. Al den tillid klubben har haft til mig og muligheden for at spille professionelt i Premier League.
– Jeg vil bare gerne sige tak til dem, og forhåbentlig kan jeg med mit hårde arbejde blive ved med at levere gode præstationer og gode kampe for holdet, lyder det fra Hugo Bueno.
I denne sæson er det blevet til fem kampe i Premier League, som alle kom i starten af sæsonen. En skade har holdt Bueno ude af de seks kampe, men i sidste weekend var han langt om længe tilbage på holdet til 2-1-sejren over Tottenham, hvor han dog så hele den dramatiske kamp fra bænken.