3F Superligaen

Medie: Jacob Neestrup på blokken i kriseramt storklub

F.C. København-cheftræner Jacob Neestrup sættes i forbindelse med hollandske Ajax.

Jacob Neestrup er på blokken i Ajax.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jacob Neestrup har allerede præsteret lidt af hvert i sin trænerkarriere.

I en alder af 35 år har han både en pokaltitel og et mesterskab på CV’et, ligesom han har ført F.C. København til Champions League-gruppespillet for anden gang i streg, hvilket er første gang i klubbens historie.

Derudover har han stjålet point fra Pep Guardiola og Manchester City med en uafgjort i Parken, og senest blev det til en sejr hjemme mod Erik ten Hag og Manchester United.

De flotte præstationer er selvsagt ikke fløjet under radaren i udlandet, hvor der konstant holdes øje med den næste store stjerne – spillere såvel som trænere.

Ifølge Voetbal Primeur har Ajax nu fået øjnene op for Jacob Neestrup.

Her figurerer den danske cheftræner på en liste med flere navne, som klubben overvejer at ansætte.

Ajax befinder sig lige nu i en kæmpe krise, og den store og stolte klub skal til sommer have en ny permanent cheftræner.

Foruden Jacob Neestrup er også Will Still, Francesco Farioli, Sebastian Hoeness, Jagoba Arrasate, Ruben Amorim, Kjetil Knutsen, Jordi Cruijff, Dave Vos og Sipke Hulshoff på listen.

Jacob Neestrup og resten af F.C. København indtager lige nu førstepladsen i Superligaen.

Næste opgave er ude mod Viborg FF lørdag den 25. november.

Fire dage senere venter en svær kamp ude mod Bayern München i Champions League.

Medie: Så meget kræver FCK for Roony Bardghji – Superligaens transferrekord står for skud

Jacob Neestrup blev cheftræner i F.C. København tilbage i september 2022.

Siden har han ifølge Transfermarkt præsteret et pointgennemsnit på 2,03 over 60 kampe.

Hans kontrakt med FCK strækker sig frem til sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P