Dansk Fodbold

Udskiftning på landsholdet: En tidligere Brøndby-spiller bytter med en anden

Christian Nørgaard har karantæne til mandagens kamp mod Nordirland, og han bliver derfor udskiftet med en tidligere Brøndby-spiller.

Christian Nørgaard bliver skiftet ud med Morten Frendrup på det danske landshold.
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Fra en tidligere Brøndby-spiller til en anden.

Christian Nørgaard har karantæne til EM-kvalifikationskampen mod Nordirland mandag, og han bliver derfor skiftet ud af landsholdstruppen.

I stedet kommer 22-årige Morten Frendrup ind, som på det seneste er blevet storrost af medier og eksperter for sin indsats i italienske Genoa.

Før Frendrup kom til Genoa, spillede han – lige som Christian Nørgaard engang gjorde – i Brøndby IF.

De to nåede dog aldrig rigtigt at spille sammen, da Nørgaard blev solgt til Fiorentina samtidig med, at Frendrup blev rykket op på Brøndbys førstehold.

Morten Frendrup er det seneste stykke tid blev sat i forbindelse med et skifte til større destinationer, hvor Liverpool har været nævnt som en mulig ny arbejdsgiver.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Morten Frendrup har i alt spillet 64 kampe for Genoa med to mål og fire oplæg til følge. Han blev solgt fra Brøndby til den italienske klub for knap 30 millioner kroner i januar 2022.

Han har stadig sin debut på det danske A-landshold til gode. Han har dog spillet en del kampe for ungdomslandsholdene.

Verbic var ikke glad for at se Delaney: Stopper aldrig med at løbe

Det danske landshold spiller mandag mod Nordirland klokken 20:45, og du kan se kampen på TV2 og TV2 PLAY.

Danmark er allerede sikret førstepladsen i EM-kvalifikationens gruppe H efter fredagens sejr over Slovenien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P