Største franske sejr nogensinde i historisk opgør mod chanceløse Gibraltar
Frankrig tog landsholdets største sejr nogensinde, da de lørdag aften slog Gibraltar med svimlende 14-0 på hjemmebane.
Frankrig lettede ikke foden fra speederen, selvom de i forvejen var sikkert kvalificeret til EM.
Lørdag aften jævnede de franske stjerner nemlig Gibraltar med jorden, da de slog miniput-nationen med hele 14-0, hvilket er den største sejr, det franske landshold nogensinde har taget.
For PSG-midten Warren Zaïre-Emery var det en endnu særligere aften end for de øvrige franske spillere, da det purung stortalent både blev yngste spiller og målscorer for Frankrig i over 100 år.
Allerede efter et kvarter var Frankrig foran med 3-0, og ikke længe efter blev Gibraltar reduceret til ti mand efter en voldsom tackling af Ethan Santos.
Og herfra blev det selvsagt ikke nemmere for udeholdet, der var bagud med 7-0 allerede ved pausen.
Efter pausen fortsatte de nådesløse franskmænd, og kampen endte altså i sidste ende på en svimlende 14-0 -sejr til Frankrig.
Dansker går mål-amok! Scorer ti mål i ydmygelse af LiverpoolKampen, der nu må se sig degraderet til den næststørste franske sejr nogensinde, er 10-0-sejren over Aserbajdsjan i 1995.
Sejren betyder, at Frankrig fortsat er ubesejret i puljen, mens Gibraltar stadig leder efter deres første point og for længst har glippet muligheden for en tur til Tyskland til sommer.
Du kan få overblikket over, hvem der ellers har booket billetten til Tyskland i artiklen her.