Schmeichel storroser holdkammerat: Han personificerer det danske landshold

Kasper Schmeichel havde store roser tilovers for sin landholdskammerat Yussuf Poulsen, som han mener personificerer det danske landshold.

Kasper Schmeichel storroser Yussuf Poulsen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark skal til EM.

Det er facit efter fredagens EM-kvalifikationskampe mod Slovenien, hvor Danmark sejrede med 2-1.

Et resultat, der skaber stor glæde hos de danske landsholdsspillere. Specielt hos den rutinerede landsholdsmålmand, Kasper Schmeichel, som har store roser tilovers for én af sine landsholdskammerater efter opgøret.

Over for TV2 SPORT fremhæver Schmeichel mere specifikt Yussuf Poulsen, som han mener, personificerer det danske landshold.

– Jeg tror, vi simplificerede det en lille smule i dag. Vi simplificerer vores spil lidt mere, prøver at vende bolden og vil ikke give Slovenien mulighed for at vende den på os. Vi var meget mere aggressive, end vi har været på det seneste, siger han og fortsætter:

– Jeg synes, at Yussuf Poulsen er det helt store eksempel i dag. For mig var den indsats, som Yussuf lagde for dagen i dag, det er det, der personificerer det her hold. Det er sådan, det skal være, når man er landsholdsspiller for Danmark. Du skal løbe solen sort og give alt, hvad du har. Det gjorde Yussuf i dag, det gjorde alle i dag, men Yussuf er bare et rigtig godt eksempel. Det var han også med sit indhop mod San Marino.

Det store overblik: Flere nationer skal til EM 2024 – afgørende dueller venter i flere grupper

Med sejren er Danmark som nævnt kvalificeret til EM-slutrunden i 2024.

Der venter dog fortsat en spillerunde i EM-kvalifikationen, hvor Danmark gæster Nordirland.

Kampen spilles på mandag den 20. november klokken 20:45 og kan følges direkte på TV2 og TV2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P