3F Superligaen

Officielt: Lyngby sælger ungt talent til MLS

Lyngby Boldklub oplyser torsdag, at en 19-årig dansk midtbanespiller forlader klubben til januar, hvor han skal prøve kræfter i den bedste amerikanske række.

Sanders Ngabo er snart fortid i Lyngby Boldklub.

Klubben oplyser torsdag aften på det sociale medie X, at den 19-årige midtbanespiller skifter til MLS-klubben Philadelphia Union.

Skiftet træder i kraft, når transfervinduet åbner den 1. januar 2024.

Fodboldchef i Lyngby Boldklub, Nicas Kjeldsen, erkender, at Ngabo aldrig rigtig har fundet formen i den københavnske forstad.

– Vi har været rigtig glade for at have Sanders i klubben, og der har aldrig været tvivl om hans store potentiale. Vi har sammen med Sanders aldrig rigtig fundet formlen på at forløse ham her i klubben, og vi blev derfor enige om, at det var tid til at søge nye græsgange for at få forløst talentet andetsteds, siger Kjeldsen til klubbens hjemmeside.

Følg Campo på Facebook

Hovedpersonen selv har været glad for tiden i Lyngby, men han føler sig klar på den næste udfordring – også selvom et skifte over Atlanten måske kommer som en overraskelse.

– Det lå nok ikke lige i kortene, at jeg skulle til USA, men jeg synes, at det er et vildt spændende skridt. MLS vokser hele tiden, og jeg Philadelphia Union er en klub med gode faciliteter og en fremadrettet spillestil, der passer mig rigtig godt.

Sanders Ngabo kom til Lyngby fra Sundby Boldklub i sommeren 2020, og han debuterede for førsteholdet som blot 17-årig.

Han står nu noteret for 30 kampe for Lyngby Boldklub, hvor han har scoret et mål og lagt op til yderligere to.

Sanders Ngabo kan potentielt spille sin sidste kamp som Lyngby-spiller, når Superligaholdet tager imod FC Fredericia i Oddset Pokalen den 10. december.

Medie: Så meget kræver FCK for Roony Bardghji – Superligaens transferrekord står for skud

Lyngby Boldklub melder ikke noget om, hvor meget klubben sælger Ngabo for.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P