
Flot flugter: Se FC Midtjylland-profil score rundens mål
Den flotte og kølige flugter af FC Midtjyllands Oliver Sørensen er netop blevet kåret til rundens mål i Superligaens 15. spillerunde.

15. spillerunde i Superligaen er færdigspillet, og de 12 Superliga-klubber kan nu holde en tiltrængt pause i landskampspausen.
Den seneste spillerund i Superligaen bød på flere flotte præstationer og mål. Hvidovre IF fik sin første sejr i sæsonen, da klubben besejrede OB, mens Vejle hentede gavaldigt ind på fynboerne i bunden af tabellen.
I toppen af tabellen stod rivalerne fra F.C. København og Brøndby IF over for hinanden i en 0-0-kamp, og lige efter stod FC Midtjylland over for FC Nordsjælland i en kamp, der endte 2-0 til midtjyderne. Og det var netop i denne kamp rundens mål faldt.
3F Superligaen kan tirsdag fortælle, at kåringen af rundens mål i Superligaens 15. spillerunde er gået til FC Midtjyllands Oliver Sørensen.
Med teknisk finesse og stor kølighed flugtede Oliver Sørensen en høj tværpasning i kassen og bragte FC Midtjylland i front mod FC Nordsjælland.
FC Midtjylland endte med at vinde opgøret og spillede sig således tilbage i den absolutte topstrid i Superligaen. Læs meget mere om dette og se alle highlights fra opgøret i linket herunder.
Du kan også se Oliver Sørensens mål mod FC Nordsjælland i videoen nederst i artiklen

