Medie: Andreas Alm i spil til at overtage efter Riddersholm

Glen Riddersholm må knap have fået pakket flyttekasserne i Sverige, før rygter om potentielle afløsere florerer. Og her er den tidligere OB-træner, Andreas Alm, angiveligt i spil.

Andreas Alm i spil til at overtage efter Glen Riddersholm i IFK Norrköping
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det kan gå hurtigt i fodbold.

Mandag formiddag kom det frem, at IFK Norrköping og Glen Riddersholm havde valgt at indstille samarbejdet, hvilket betyder at klubben nu er på jagt efter en ny cheftræner.

Og Glen Riddersholm må knap nok fået pakket flyttekasserne i Sverige, før at en kandidat til at overtage jobbet i IFK Norrköping er begyndt at florere i den svenske presse. Og det er ikke et helt ukendt ansigt for danske fodboldfans.

For manden, der nu sættes i forbindelse med jobbet i IFK Norrköping, er nemlig den nyligt fyrede OB-cheftræner, Andreas Alm.

Ifølge svenske Aftonbladet er Andreas Alm dog ikke den eneste kandidat til at overtage efter Glen Riddersholm.

Også den svenske U21-landstræner Daniel Bäckström og den tidliere AIK- og Mjällby-cheftræner Andreas Brännström sættes i forbindelse med jobbet.

Andreas Alm blev fyret i OB i starten af november måned, og jobbet som cheftræner i klubben varetages i skrivende stund af Søren Krogh i en – for nuværende – midlertidig stilling.

OB har tidligere været meldt interesseret i profiler som Niels Frederiksen og Bo Henriksen, som dog begge i første omgang skulle have været afvisende over for et samarbejde.

OB-vikar beklagede over for spillerne efter Hvidovre-fadæse
Newcastle overvejer at hente Yankuba Minteh retur fra leje før tid: Kan blive løsningen på skadesproblemer

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P