3F Superligaen

Silkeborg-keeper vil snakke med dommeren: Reglerne er ikke altid ens

Nicolai Larsen var ikke helt tilfreds med Silkeborg IF's uafgjorte resultat mod Randers FC og havde et par spørgsmål til kampens dommer efter kampen.

Nicolai Larsen utilfreds med dommer
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der var godt med drama, da Silkeborg IF fredag aften tog imod Randers FC hjemme på Jysk Park.

Kampen endte 1-1 på en sen udligning af Silkeborgs Callum McCowatt, og klubben fra Søhøjlandet kunne være løbet med det hele på et sent straffespark, som dog blev reddet af Patrik Calgren i Randers buret.

Derfor var det også en ærgerlig Silkeborg-keeper i form af Nicolai Larsen, der efterfølgende mødte Viaplay til et interview. Han havde et par spørgsmål til kampens dommer, som han dog ikke ønskede at stille på direkte TV.

– Jeg synes egentlig, at vi spiller en fin kamp. Vi har lidt svært ved at producere chancer, men får noget stort her til sidst. Måske okay tilfreds, men vi vil jo gerne have alle tre point, når vi brænder straffespark til sidst, fortæller

– Det er meget hektisk til sidst, men der er ikke så meget at sige. Jeg er en lille smule… Ej, det behøver jeg ikke at sige. Det skal jeg snakke med dommeren om nu bagefter.

Er du utilfreds med dommeren?

– Nej nej, jeg har bare nogle spørgsmål om reglerne. Det er bare ikke altid ens (kendelserne, red.), slutter Nicolaj Larsen interviewet.

Silkeborg-profil tilbudt kontraktforlængelse: Kan blive bedst betalt i klubbens historie

Med kampens resultat rykker Silkeborg IF en enkelt placering frem i tabellen, hvor klubben nu indtager en tredjeplads fem point efter Superligaens duks fra F.C. København.

Se hele interviewet med Nicolai Larsen i videoen øverst i artiklen

Mål og Highlights: Silkeborg IF og Randers FC deler i sent drama

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P