Salquist afviste rekordkontrakt i Silkeborg: Der skal to til en tango
Tobias Salquist mener ikke, at Silkeborg IF's kontrakttilbud var godt nok, selvom det ville gøre ham til den bedst betalte i klubbens historie.
Han kunne blive lønkongen i klubben.
Silkeborg IF’s direktør, Kent Madsen, kunne fredag aften fortælle til Viaplay, at man fra klubbens side havde tilbudt Tobias Salquist en ny kontrakt af de helt store.
Faktisk ville kontrakten, hvis altså Tobias Salquist valgte at takke ja, gøre ham til den bedst betalte i Silkeborg IF’s historie.
Men tilbuddet var ikke godt nok til, at Salquist ville takke ja. Det fortæller han til Viaplay efter fredagens opgør mellem Silkeborg IF og Randers FC.
– Jeg har modtaget et tilbud, det er korrekt, og jeg har afslået det. Begge skal være enige, og det var vi ikke. Lige så vel som at Silkeborg skal være tilfreds, så skal jeg også være tilfreds, og det var jeg ikke, siger Tobias Salquist og fortsætter:
– Der skal to til tango, og det kontrakttilbud, jeg fik tilbudt, følte jeg ikke, var godt nok, og derfor afslog jeg det. Tag det, som du vil. Pakken var ikke god nok. Som det ser ud nu, har jeg afslået at forlænge, og der har ikke været snak om det i lang tid.
Mål og Highlights: Silkeborg IF og Randers FC deler i sent dramaTobias Salquist kunne i sammen forbindelse hverken be- eller afkræfte noget i forhold til, om han ser sig selv fortsætte i Silkeborg IF i fremtiden.
Salquist står i alt noteret for 159 kampe i Silkeborg IF-trøjen. Her har han bidraget med ni mål og fire assists. Han er fortsat på kontrakt i klubben frem til udgangen af 2025.
Se hele interviewet med Tobias Salquist i videoen øverst i artiklen