Italiensk medie: Ex-AGF’er får debut i Champions League onsdag
Det er kun blevet til sølle otte minutters spilletid i Serie A i denne sæson for den tidligere AGF-stopper, men onsdag starter forsvarsspilleren inde. Det skriver italiensk medie.
Skiftet fra AGF til Serie A har langtfra været en tysk dans på italienske roser for Yann Bisseck.
Den 22-årige forsvarsspiller skiftede Aarhus ud med Milano i sommer, men spilletiden har været nærmest ikke-eksisterende.
Otte minutter er det blevet til fordelt over to kampe, og derfor blev Bisseck i sidste uge rygtet på udleje. Men nu er der alligevel håb for tyskeren, som var en populær skikkelse på Fredensvang inden skiftet.
For hollandske Denzel Dumfries ser ud til at blive sparet i onsdagens Champions League-opgør mod RB Salzburg, og det baner vejen for Yann Bisseck.
Det skriver det italienske medie TuttoMercatoWeb.
Dumfries forventes at starte på bænken, og derfor rykkes Matteo Darmian ud på højre back. Det giver plads til Bisseck i startopstillingen, hvilket cheftræner Simone Inzaghi tilsyndeladende øvede til Inters træning tirsdag.
Yann Bisseck nåede 68 kampe i den hvide AGF-trøje. Kampen mellem Inter Milan og RB Salzburg fløjtes op onsdag klokken 21.
Officielt: Yann Bisseck skifter til Inter i historisk rekordhandel