Yngste siden Ronaldo: 17 år og udtaget til det brasilianske landshold
Mange drømmer om at blive landsholdsspiller i løbet af deres liv. De færreste får drømmen opfyldt som 17-årig - og da slet ikke for det brasilianske landshold.
Hvis du ikke allerede kender til navnet Endrick, så skal du nok til at bide mærke i det.
Det 17-årige kæmpetalent, der til daglig spiller i brasilianske Palmeiras, blev i december sidste år offentliggjort som Real Madrid-spiller i sommeren 2024, når han er fyldt 18.
Nu er han også udtaget til det brasilianske landshold, og ikke blot et af ungdomslandsholdene.
For trods sin unge alder, skal Endrick op og bide skeer med de helt store drenge, når han sammen med blandt andet Allison, Marquinhos og Vinicius Junior.
Her skal de sammen forsøge at nedkæmpe Colombia og verdensmestrene fra Argentina i to VM-kvalifikationskampe henholdsvis den 16. og 21. november.
Såfremt Endrick får debut for Brasilien, vil han være den yngste til at få det siden den legendariske Ronaldo.
Hvis Endrick får debut mod Argentina, vil han gå Ronaldo endnu mere i bedene, da den forhenværende Real Madrid-stjerne selv fik sin debut mod selvsamme, da han var 17 år, seks måneder og to dage gammel.