3F Superligaen

Silkeborg-profil om USA-rygte: Håber klubben finder en løsning

Tobias Salquist er efter sigende en eftertragtet herre, og nu forholder sig til et rygte om et skifte til den anden side af Atlanterhavet.

Tobias Salquist forholder sig til rygte om skifte til USA.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Endnu en dansker i MLS?

Chicago Fire er i hvert fald interesseret i Silkeborg IF’s forsvarsprofil Tobias Salquist, men det kan være, at han skal væbne sig med en del tålmodighed.

For selvom Salquist er opsat på at prøve kræfter i udlandet, og ser den amerikanske MLS som en fin destination, virker det ikke til, at Silkeborg er henrykte over at lade ham gå.

– Jeg er godt klar over, at Chicago er interesseret. Det har de været over en længere periode. Jeg har givet udtryk for, at jeg gerne vil afsted. Jeg har været i Silkeborg i snart tre år, jeg er 28 år gammel, så det skal også til at være nu, hvis der skal ske noget. Jeg har givet udtryk for det i lang tid, og jeg håber, at klubben vil finde en løsning.

– Jeg ved godt, at de aldrig kommer til at kunne få 21 millioner for mig, men der også et menneske bag, lyder det fra Tobias Salquist til Viaplay.

Salquist lægger ikke skjul på, at han har ytret sin mening til klubben om at komme videre mange gange.

Tobias Salquist kom tilbage til Silkeborg IF , hvor han også har spillet ungdomsfodbold, i vinteren 2021 fra Hobro IK på en fri transfer.

I alt har han spillet 157 kampe for Silkeborg, og han står noteret for ni mål og fire oplæg.

Mål og Highlights: Viborgs Ementa sikrede tre point efter dramatisk afslutning mod Silkeborg

Silkeborg IF skal igen i aktion i Superligaen fredag den 10. november, hvor de møder Randers FC på hjemmebane.

Kampen starter klokken 19:00 og bliver vist på TV3 Sport og Viaplay.

Se hele interviewet med Tobias Salquist i videoen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P