Bundesligaen

Officielt: Bo Svensson trækker sig som cheftræner

Bundesligaen er blevet en dansk cheftræner fattigere.

Bo Svensson har valgt at trække sig som cheftræner.
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Bo Svensson er ikke længere cheftræner i tyske Mainz 05.

Det oplyser bundesligaklubben på sin hjemmeside torsdag aften.

Det oplyses videre, at det er den 44-årige dansker selv, der har truffet beslutningen om at stoppe – dog efter en længere samtale med Mainz’ sportsdirektør, Christian Heidel.

Afløseren for Bo Svensson bliver Jan Siewert, der tidligere har stået i spidsen for klubbens U23-mandskab.

Bo Svenssons stop i Mainz 05 kommer efter en forfærdelig sæsonstart, hvor det blot er blevet til tre point efter ni runder af Bundesligaen – uden en sejr.

– Mainz 05 skylder en masse til Bo, særligt for det faktum, at vi fortsat er i Bundesligaen i dag.

– Vi har brugt mange timer på at tænke over dette i de seneste uger, hvor vi har diskuteret mulighederne for at få vendt de sportslige resultater.

– Uheldigvis er udviklingen i fodbold altid kompleks, og et succesfuldt samarbejde kan nå et punkt, hvor det er bedre at gå i en ny retning for parterne.

– Bo har selv kunnet mærke den følelse udvikle sig, hvorefter han har delt den med os. Jeg tager hatten af for hans åbenhed og forbindelse til Mainz 05. Vi har altid haft et specielt og betroet forhold.

– Der skal lyde en stor tak for hans indsats. Det har været en ekstraordinær tid. Vi sender ham de bedste ønsker for fremtiden. Han vil altid være en 05’er, siger Christian Heidel til klubbens egen hjemmeside.

Medie: Bundesliga-klub forhandler med Jacob Friis

Bo Svensson blev ansat som cheftræner i Mainz i begyndelsen af 2021.

Han har tidligere spillet i klubben samt været ungdomstræner.

I de to seneste sæsoner har han ført klubben til en 8. plads og en 9. plads i Bundesligaen.

Med Bo Svenssons exit fra Bundesligaen er Jess Thorup nu den eneste danske cheftræner i den bedste tyske række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P