3F Superligaen

Ude siden august: Skadet Mads Emil Madsen fortæller om muligt comeback

Mads Emil Madsen har været en stor profil for AGF, men måtte i august melde sig skadet på ubestemt tid - nu er der nyt fra den boldsikre midtbanespiller.

Mads Emil Madsen er ude med nyt om skaden og fremtiden i AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mads Emil Madsen har været en ankermand på AGFs midtbane.

Derfor var ærgrelsen også stor på Fredensvang i Aarhus, da Mads Emil Madsen tidligere på sæsonen blev meldt skadet på ubestemt tid.

Den 25-årige midtbanespiller kom til AGF i sommeren 2022, og havde markeret sig som en af nøglespillerne under Uwe Rösler, men har altså været ude med alvorlig skade – men nu er der nyt fra den boldsikre midtbanemand.

I Viaplays optakt til mandagskampen mellem AGF og Randers blev Mads Emil Madsen nemlig spurgt ind til skadens og dens omfang.

– Det er noget, der hedder bone bruise på anklen. Det vil sige et hårdt slag, jeg har fået ind på anklen, som så skaber noget irritation, fortæller Madsen til Viaplay.

Bone bruise kaldes på dansk knogleødem, og sker, når en knogle udsættes for slag, der ikke medfører brud eller fraktion.

Skaden har da også vist sig mere omfattende end først antaget, men han er så småt begyndt at træne med fysioterapeuterne, fortæller Madsen.

Knap så konkret er aarhusianernes nummer syv, når snakken falder på en mulig comebackdato i den hvide trøje.

Rösler om vraget AGF-profil: Han har nogle problemer

– Jeg kan ikke rigtigt sige det, for jeg skal se hvordan skaden reagerer, når der kommer mere og mere belastning og afleveringer og så videre. Jeg kan ikke rigtigt sige noget, men jeg håber det bliver snart.

Mads Emil Madsen fortæller til sidst i interviewet, at det er målsætningen, at han er tilbage igen på denne side vinterpausen.

AGF har fem kampe tilbage i 2023. Den næste er allerede torsdag den 2. november i pokalen mod Ishøj, mens årets sidste kamp spilles den 3. december på udebane mod F.C. København.

Mads Emil Madsen: AGF ville mig mest, og jeg ville gerne væk

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P