Gode nyheder fra hospitalssengen: Bas Dost har det godt
Ovenpå en dramatisk afslutning i kampen mellem AZ og NEC Nijmegen er der nu gode nyheder fra kampens hovedperson.
Først scorede han, så assisterede han Magnus Mattssons mål, men kort før tid faldt han om.
Søndag aften er der gode nyheder fra en hospitalsseng i Holland, hvor NEC Nijmegens Bas Dost ligger. Angriberen har det efter omstændighederne godt, efter han faldt om i kampen mod AZ tidligere på dagen.
– Jeg har det godt. Hjælpen jeg modtog på banen var fantastisk. Jeg er på hospitalet nu, og jeg har det godt. Tak for al støtten, lyder det på NEC Nijmegens X-profil fra Bas Dost.
Grimme billeder i Holland: Nijmegen-spiller falder om kort før slutfløjtNEC Nijmegen førte 1-2 i udekampen mod AZ, men endnu er der ingen melding om, hvorvidt kampen skal spilles færdig.
Der resterede cirka 20 sekunder af kampen, da Bas Dost faldt om i midtercirklen, hvorefter kampen ikke blev genoptaget.