Juventus indtog førstepladsen efter dramatisk sejr over Verona
Juventus kunne med en sejr over 16. pladsen Verona indtage førstepladsen i Serie A midlertidigt. Det holdt dog hårdt for hjemmeholdet, der dog vandt på dramatisk vis i overtiden.
Juventus sejrede dybt i overtiden lørdag aften.
Storklubben havde besøg af 16. pladsen Hellas Verona og kunne med en hjemmesejr midlertidigt indtage førstepladsen i Serie A foran Inter og AC Milan, der begge spiller søndag.
Derfor så det også ud til at være en formsag inden kampstart, men sådan blev det langt fra. Det var først i det syvende tillægsminut, at midtbanespilleren Andrea Cambiaso reddede sit hold og scorede til 1-0.
To gange tidligere i kampen kunne Juventus juble forgæves, da videodommeren to gange underkendte holdets føringsmål.
Første gang var allerede efter 13 minutter, da Moise Keane sendte bolden over stregen. I opspillet kunne den semiautomatiske offside dog vise billeder, der viste, at der i opspillet var kommet en hæl i offside.
Efter 53 minutter troede selvsamme Moise Keane så endelig, at målet var der, men igen brød VAR ind. Denne gang havde den italienske angriber begået et frispark op til målet, og det blev derfor korrekt underkendt.
Betting-skandale: Juventus-stjerne får lang karantæneJuventus havde flere store chancer i løbet af kampen, men fællesnævneren for Juve-spillerne var manglende skarphed, inden Cambiaso sendte hjemmefansene i ekstase med sit sejrsmål.
- Europa League (Group Stage)
- Europa Conference League (Qualification)
- Relegation - Serie B