Trods storkamp af Højbjerg: Kryptisk Spurs-træner lover ikke genvalg til danskeren

Pierre-Emile Højbjerg startede mandag inde for første gang i sæsonen, da Yves Bissouma var ude med karantæne. Danskeren gjorde det fremragende, men kan ikke vide sig sikker på genvalg i fredagens kamp mod Crystal Palace.

Soccer Football - Premier League - Tottenham Hotspur v Brighton & Hove Albion - Tottenham Hotspur Stadium, London, Britain - April 8, 2023 Tottenham Hotspur's Pierre-Emile Hojbjerg applauds fans after the match REUTERS/Dylan Martinez EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or 'live' services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club /league/player publications. Please contact your account representative for further details.

“Never change a winning team” lyder en af fodboldens mange klicheer.

Men det kan være, at Tottenham Hotspurs manager, Ange Postecoglou, ikke er tilhænger af den gamle fodboldtraver.

For godt nok spillede danske Pierre-Emile Højbjerg en storkamp, da Spurs besejrede Fulham mandag aften, men derfor kan danskeren ikke vide sig sikker på en startplads til fredagens kamp mod Crystal Palace.

Den normale starter Yves Bissouma har nemlig overstået den karantæne, der gav Højbjerg en plads i startopstillingen mandag, men ivorianerens tilbagevendende stiller dog ikke Ange Postecoglou et dilemma.

– Det er ikke anderledes end enhver anden uge. Det er ikke dilemmaer, det er bare valg, som folk i min position skal træffe, udtalte Postecoglou på pressemøde forud for fredagens kamp i følge Football London.

Den succesfulde 58-årige træner lover derfor ikke genvalg til Højbjerg på pressemødet.

– Fredag aften kommer vi til at starte med en gruppe spillere, og slutte med en anden gruppe spillere, og det handler om at få sejren.

– Når kampen er slut, kigger vi frem mod den næste. Det er godt at have Yves Bissouma tilbage. Han har været en stor del af, hvad vi har lavet. Holdet gjorde det godt i mandags, så hans tilbagevenden gør os stærkere, slutter Ange Postecoglou på pressemødet.

Fredagens kamp mellem Crystal Palace og Tottenham Hotspur fløjtes op klokken 21 og kan ses på Xee og Viaplay.

Spurs-stjerne med store roser til Højbjerg

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P